Det er snart mange år siden Lars Thygesen efter at have banket mig eftertrykkeligt til en divisionskamp med venligt drilleri gjorde mig opmærksom på, at jeg nok var ved at blive for gammel til at slås. På sin vis havde han jo fuldstændig ret. Siden den gang har jeg lidt mange fortjente nederlag til de unge talenter – ikke kun pga. af deres overlegne kondition og styrke. De er faktisk også bedre til judo.

Men hvad skal man stille op med sig selv, når konkurrencejudo stadig trækker i en – som en slikbod i en 10-årig? Svaret er enkelt: Man skal deltage i veteranjudo-stævner – eller som det hedder i EJUs sprogbrug: Masters.

Jesper Gundlach fra Kodokan og undertegnede deltog i dagene 15-19 november i de europæiske mesterskaber i judo for veteraner i Sindelfingen nær Stuttgart. Princippet er enkelt: Man har bibeholdt de klassiske vægtklasser, men laver en yderligere opdeling i aldersgrupper med 5 års intervaller (M1= 30-34 år, M2 = 35-39 år osv) Samme inddeling findes hos kvinder og hedder da (M1, M2 osv.) Der er ingen udtagelse, man melder sig selv.

Til stævnet, som er et af de største i Europa, var der tilmeldt over 900 deltagere. Ca 10 % var kvinder.

Jeg havde forberedt mig intenst i ½ år. Både med løb og styrketræning. Som familiefar til tre små børn kan det være svært at få trænet mere end én gang om ugen, men i de sidste måneder op til stævnet, lykkedes det mig dog til tider at slippe hjemmefra et par gange. Vennerne i Svendborg har været gode til at yde en hjælp med kontant sparring. På det grundlag regnede jeg faktisk med at være i topform – sammenlignet med "aldersvægtklassens" 28 (!) andre deltagere. Jeg tog fejl.

Efter 40 sekunder på måtten mod klassens senere nr 3 var jeg ude af turneringen. Så meget desto bedre! Så kunne jeg koncentrere mig om at filme. Jesper gjorde det rigtig godt mod en tysker i første kamp. Derefter var han flyvende i mødet med en Azerbardjaner, der mest af alt lignede julemanden, men som viste sig at være verdensmester for veteraner. (Jeg har en god optagelse af kastet, hvis nogen skulle være interesseret). Den næste kamp vandt Jesper og var dermed i kampen om bronze. En enkelt koka i modstanderens farvør udgjorde resultatet. En flot, flot 5. plads til Jesper Gundlach i klassen M4 – 100 kg.

Når man træder ind i en hal med 6 kamparealer og judokæmpere fra 38 nationer, så slår hjertet med 180 slag i minuttet. Det er den helt store følelse af, at ens fascination for judoen deles af så mange andre. Ikke blot af folk på ens egen alder, men også af mænd og kvinder over 60 år. Man er ikke længere kun en suspekt, svedig sydfynsk sumo-look-alike. Man er faktisk en del af et stort fællesskab. Det er helt ubeskriveligt. Vi fik talt med mange kæmpere fra andre lande og fik skabt en del gode kontakter – fra Kosovo til London og Oslo.

EJU efterspurgte en national kontaktperson i alle lande. DJU har vist interesse for master-judo – nu mangler vi bare kæmperne. På EJUs hjemmeside >>HER<<  kan man finde links til forskellige stævner i Europa. Næste år er der bla. internationalt veteranstævne i Belgien med 1500 forventede deltagere. Der kæmpes både individuelt, i åbne klasser og en holdturnering. Så tag nu fat i din gamle judomakker og giv hinanden håndslag på deltagelse. I er garanteret en unik oplevelse!

Til slut skal det nævnes, at vi skylder Henrik Højlund en stor tak for hjælp med det praktiske i form af tilmelding, licens osv.